Først og fremmest skal der lyde et glædelig jul og et godt nytår til alle venner af Kildeholm Orienteringsklub.

Forhåbentligt sidder nogle af jer og venter spændt på, hvad der kommer af aktivitet i klubben i det kommende år. Vi kan afsløre, at Familie- og Motionsorientering, hvor du kan komme i skoven til en frisk udendørsaktivitet for familier eller enkeltpersoner, fortsætter. Vi laver i 2024 en justering, så der bliver arrangementer hen over hele året og ikke kun i det tidlige forår. I første omgang har vi programsat disse datoer, men der kommer flere:

14/1: Gulddysse Skov
18/2: Grønlien
17/3: Slagslunde Skov

Som du kan se, så laver vi et arrangement i Slagslunde Skov af nogen også kendt som Buresø Skovene. Du vil kunne se de præcise mødesteder i vores indbydelser på Facebook og hjemmesiden.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage, blot lidt frisk energi, lidt gåpåmod, og passende tøj til en vandre- eller løbetur i skoven. Du kan læse mere om Familie- og Motionsorientering på vores hjemmeside.

Detaljer omkring arrangementet den 15. januar finder du i kalenderen og på Facebook.